Historien

Gorm Lynge

 

En tømrervirksomhed så dagens lys

Gorm Lynge etablerede sin tømrer- og snedkervirksomhed i 1997, under navnet Tømrermester Gorm Lynge A/S, med base fra privatadressen i Silkeborg . Efter nogle år flyttede virksomheden til dens nuværende adresse på Herningvej 74 A i Silkeborg.

Siden kom en malervirksomhed til

I 2006 etablerede Gorm Lynge ligeledes sit eget malerfirma, som fik navnet Malerfirmaet Gorm Lynge ApS.

Gennem alle årene har virksomheden beskæftiget sig med projekter og forskellige opgaver for såvel private, virksomheder og boligselskaber. Godt håndværk har været omdrejningspunktet for virksomhedens arbejde, og gennem årene lykkedes det at opbygge en stor og stabil kundekreds, ligesom de opnåede stor erfaring med udbedring af forsikringsskader, arbejde for boligselskaber, m.m.

Pr. 1. januar 2021 solgte Gorm Lynge sit livsværk til Tømrer- og Snedkerfirma Arne Danielsen A/S i Brande for at gå på pension. Virksomheden drives i dag videre med de samme stærke værdier.

På billedet til højre ses Gorm Lynge i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen i januar 2021.

Jakob Ebbesen

 

I 2004 etablerede Jakob Ebbesen sin tømrer- og snedkervirksomhed fra sin 2. sals lejlighed i Århus. Han kom godt fra start – og firmaet fik hurtigt behov for mere plads.

Næste stop Fårvang

Jakob og familien rev teltpælene op og slog sig i 2005 ned i Fårvang, hvor der fra hjemmeadressen var god plads til at drive tømrervirksomheden videre. Jakob fik hurtigt oparbejdet en god og stabil kundekreds, og i 2007 kom den første kollega til. Han er siden blevet fulgt af flere, og de har gennem årene også påtaget sig ansvaret for at uddanne nye tømrere.

Virksomheden løser en lang række små og store opgaver for private og virksomheder. Alt fra at stå for hovedentrepriser, energiforbedringer, bygningsmoderniseringer og som hustømrere og jobbet som ankermand, så kunderne får en god byggeoplevelse.

Kundeoplevelsen har alle årene være i centrum, hvor målsætningen har været:

“Personlig service og solidt håndværk”

Pr. 1. januar 2022 indgik Tømrermester Jakob Vind Ebbesen ApS i en fusion med Gorm Lynge A/S, og de vil fremover servicere markedet med Jakob Ebbesen som ny chef for afdelingen i Silkeborg.

På billedet ses Jakob Ebbesen.

jakob-ebbesen-afdelingsleder