Fredag den 25/9 havde vi fornøjelsen af at ønske vores dygtige lærling Frederik Mathiasen tillykke med sit svendebrev. Og han kan nu stolt kalde sig udlært tømrer.

Gennem sin læretid hos os har Frederik deltaget aktivt i arbejdet med vores mange forskellige tømreropgaver og projekter for vores kunder. Her har han udviklet sig både fagligt og personligt. For os er det altid en stor glæde at se endnu en lærling nå i mål med et velfortjent svendebrev.

At uddanne nye håndværkere er en helt naturlig del af vores virksomhed. Vi lægger vægt på, at hver eneste af vores lærlinge lærer det gode håndværk i praksis. De lærer også, hvor meget godt samarbejde og god kundeservice betyder for et vellykket resultat.

Frederik er et flot eksempel på netop dette. Vi ønsker ham endnu engang stort tillykke med svendebrevet og den flotte milepæl, han nu har nået!