Bæredygtighed er et helt naturligt element i vores daglige arbejde, fordi det jo netop handler om at bygge gode, sunde boliger og bygninger, samtidig med at der tages størst mulige hensyn til miljø og klima. Desuden er bæredygtigt byggeri med træ og bæredygtige byggematerialer et udbredt ønske hos forbrugere.

Foruden at levere godt håndværk, så er det også vigtigt for os at skabe boliger, som kan danne baggrund for gode rammer for de mennesker, der skal bo eller opholde sig der.

Træ er et af de mest bæredygtige byggematerialer, der findes, fordi:

– Det optager CO2 under væksten og omdanner det til ilt

– Det optager også CO2, når vi anvender det til byggeri, møbler, mv.

– Der udledes mindre CO2 til klimaet og vi mindsker risikoen for klimaforandringer

Træ giver et godt indeklima. Foruden de positive klimapåvirkninger, så har træ også nogle helt fantastiske egenskaber og skaber et behageligt og sundt indeklima. Fx forbedrer træ luftkvaliteten markant, hvilket har stor betydning for et godt indeklima. Træ kan kompensere for de daglige udsving i husets fugtighed, og der er derfor mindre behov for kunstig ventilation og energi i forhold til rum, hvor overfladerne er dækket med materialer som beton eller fliser, der ikke absorberer fugten på samme måde.

Derudover bidrager træ til en god akustik modsat andre materialer, der ikke har samme resonans, og så er det dejligt blødt at gå på. Små og store fødder vil elske det.