Energimærkning

Energimærkning af din bolig

Din sparringspartner i byggeriet – også på energiområdet

Det giver god mening at tænke energibesparelser ind i dine byggeplaner, når du skal til at bygge om eller til. Det er vores ekspertise, så lad os sammen tage en uforpligtende snak.

Du bliver rådgivet om alt fra materialevalg til byggetekniske løsninger, så det tilgodeser funktionalitet, langtidsholdbarhed og reducerer energiforbruget.

Din energivejleder guider også til bedre indeklima

Udover at spare penge ved at efterisolere din bolig, så får du et bedre indeklima – til gavn for hele familien.

Skal du i gang med en ombygning vil det typisk også være en økonomisk fordel at energirenovere. Ved en energirenovering opnås der samtidig et forbedret indeklima og ofte løser det også problemer med kuldenedfald, fugt og allergier.

Besøg Rockwool, hvor du kan se, hvor meget der spares ved at efterisolere. En rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at ved at bruge 100.000 kr. på en efterisolering kan der spares 2-3.000 kr på varmeregningen gennem de næste 30 år.

Energimærke påvirker salgsprisen

En boligs energimærke påvirker salgsprisen positivt, hvis det ligger i den gode ende. Faktisk er den gennemsnitlige gevinst ved at forbedre boligen med én energiklasse intet mindre end 13%. Ca. 10% af boligejerne mener, at deres bolig hører til i den lave ende (E, F og G), mens det faktisk er 42% af boligmassen, der er i energimæssig dårlig eller meget dårlig stand.

Energimærke E – Stort potentiale for energibesparelser

Ca. 420.000 bygninger er energimærkede, og knapt 180.000 har et energimærke på E eller dårligere. Det indikerer, at der er rigtig mange bygninger med potentiale for energibesparelser. Parcelhuse udgør 71 % af de dårligst energimærkede boliger, hvilket er en svag overrepræsentation, set i forhold til deres samlede andel af de energimærkede boliger.