Fredag, den 26/9 2025 havde vi den store fornøjelse at fejre Nikolaj Vesti Rasmussen, som velfortjent fik sit svendebevis for gennemført læretid som tømrer hos os. Nikolaj bestod med ros.

Det har været godt at have Nikolaj på holdet. Han er en god og vellidt kollega og en venlig og servicemindet ambassadør for vores tømrervirksomhed ude i marken. Han er gået til jobbet med stor interesse og flid, og derfor glæder vi os også over at fortsætte samarbejdet med ham – nu som tømrersvend.

Et stort tillykke til Nikolaj fra alle os i Tømrer- & Snedkerfirmaet Lynge & Ebbesen.